Casablanca

Post image for Casablanca

by Helge Vang Andersen

VN:F [1.9.22_1171]
Hvor god er denne film?

Filmen foregår i Fransk Marokko under Anden Verdenskrig. I håbet om at komme videre til Lissabon, hvor der var sikre tilstande, var det her mange flygtninge tog hen. Men alt er bestemt ikke fryd og gammen i Casablanca fordi tyskerne selvfølgelig også er dér. Da to tyske kurerer bliver myrdet får det byen på den anden ende, da det forventes at de dem, der har gjort det er på vej dertil.

Rick’s Café Americain er Casablancas absolutte in-sted. Her kommer alle – og derfor forventer man også med at kunne finde morderne på Rick’s. Caféen drives naturligvis af den charmerende Rick (spillet af Humphrey Bogart) og underholdningen står Sam (spillet af Dooley Wilson) for.

En dag kommer Victor Laszlo (spillet af Paul Henreid) og frue Ilsa (spillet af Ingrid Bergman) ind på Rick’s. Sam bliver straks mistænkelig. Ilsa er nemlig Rick’s gamle kæreste fra Paris. Og det kan godt vise sig problematisk når hun nu dukker op med sin mand, specielt når Rick ikke har hørt at hun er gift og nu tilhører en anden mand.

Laszlo ønsker hurtigst muligt at forlade Casablanca og landet – men det ikke så nemt når der er opmærksomme tyskere overalt – filmens store spørgsmål er nu om Rick vil hjælpe Laszlo og Ilsa med at komme ud af landet når han fortsat er forelsket i Ilsa.

Casablanca, 7.0 out of 10 based on 1 rating