I Kina spiser de hunde

Et bankrøveri ændrer alt for bankmanden Arvid (Dejan Cukic). Han bliver dagens helt i medierne, da han under røveriet slår bankrøveren (Peter Gantzler) ned. Derimod blegner hans heltestatus, da han kommer hjem og finder ud af, at kæresten (Trine Dyrholm) har forladt ham. Til gengæld opsøges han af bankrøverens vrede kæreste Astrid (Line Kruse), der fortæller, at de stjålne penge skulle have været brugt til kunstig befrugtning. For at gøre det godt igen, opsøger Arvid sin kriminelle bror (Kim Bodnia), men konsekvenserne heraf er temmelig uoverskuelige….. Broren skal hjælpe Arvid med at røve en pengetransport. Sammen med kokkene Martin og Peter (Nikolaj Lie Kaas og Thomas Villum) vikles Arvid nu ind i en vanvittig række af hændelser i forsøget på at hjælpe det barnløse par.

httpv://www.youtube.com/watch?v=QKVuCfX1A9c

The Kids Are All Right

I ‘The Kids Are All Right’ har Nic og Jules (Annette Bening og Julianne Moore) dannet par på godt og ondt i 20 år. De bor i en hip bungalow i et boheme kvarter i LA med deres to teenagebørn, Joni og Laser (Mia Wasikowska og Josh Hutcherson). Nic er en intelligent og ambitiøs kirurg med snorlige holdninger og Jules er en følsom og kreativ sjæl, der aldrig har færdiggjort sine studier og nu prøver lykken som selvstændig gartner. Laser er ivrig efter faderligt input og presser på, for at Joni, der netop er fyldt 18 år, skal kontakte sædbanken og få navn og nummer på deres donor-far.

Paul (Mark Ruffalo) er totalt cool med at møde sit hidtil ukendte afkom. Den “nybagte” far viser sig at være en tilbagelænet øko-entusiast og college drop out, der driver en succesfuld restaurant. Børnene hænger inden længe jævnligt ud med deres far og nyder hans afslappede tilgang til livet og improviserede hippiepædagogik. Da Laser fortæller sine mødre om Paul, reagerer især Nic dog voldsomt, af frygt for at hendes familie skal forandres. Jules derimod er langt mere imødekommende. Mødet mellem Paul og familien i ‘The Kids Are All Right’ bliver et kultursammenstød, hvor kønsroller, seksualitet, opdragelse og familieværdier udfordres.

httpv://www.youtube.com/watch?v=DgwjTy_cohg

Harry Potter og dødsregalierne del 1

‘Harry Potter og Dødsregalierne – del 1′ er første del af David Yates’ filmatisering af J. K. Rowlings 7. og sidste bog. Yates stod også bag femte og sjette del i serien. Voldemort har overtaget Ministeriet for Magi og troldmandsskolen Hogwarts. Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley har besluttet at fortsætte Dumbledores arbejde og finde resten af Horcruxerne, så de kan besejre Voldemort. Men kampen bliver svær, for Harry, Ron og Hermione har fået en dusør på deres hoveder, og de må leve i skjul, mens de forsøger at fuldføre deres mission.

httpv://www.youtube.com/watch?v=YzfEH0UPEBo

Shutter Island

I ‘Shutter Island’ spiller Leonardo DiCaprio Teddy Daniels, den ene af to U.S. Marshals, der bliver tilkaldt til en isoleret og trøstesløs ø. Øen huser et nærmest fæstningsagtigt hospital for sindssyge forbrydere, og da en morderske forsvinder fra den lukkede institution på mystisk vis må Teddy undersøge de nærmere omstændigheder. Sporene bliver kun mere forvirrende, som dagene går, og Teddy får stadig sværere ved at skelne sandhed fra løgne blandt indsatte og læger, der ikke altid har samme syn på virkeligheden. Teddy plages endvidere af sine traumatiske minder fra 2. Verdenskrig, og samtidig afskæres øen fra fastlandet af en ødelæggende orkan… og et sted på Shutter Island er en mentalt forstyrret morderske på fri fod. ‘Shutter Island’, der er baseret på en roman af Dennis Lehane (Gone Baby Gone, Mystic River), er det fjerde samarbejde mellem DiCaprio og Martin Scorsese.

httpv://www.youtube.com/watch?v=5iaYLCiq5RM