Moonrise Kingdom

Handlingen i Moonrise Kingdom foregår på en lille ø udenfor New Englands kyst i sommeren 1965. Filmen fortæller historien om to tolv-årige, der forelsker sig, laver en hemmelig pagt og som beslutter sig for at løbe hjemmefra. Mens forskellige myndigheder forsøger at finde dem begynder en kraftig storm at nærme sig den lille ø. Dette fører til at det lille ø-samfund bliver vendt op og ned på flere forskellige måder. Bruce Willis spiller den lokale sherif og Edward Norton spiller den kaki-farvede spejderleder. Bill Murray og Frances McDormand spiller den lille piges forældre og derudover medvirker Tilda Swinton, Jason Schwartzman, og endelig Jared Gilman og Kara Hayward som de to børn, der forelsker sig i hinanden og starter hele denne sjove historien.

httpv://www.youtube.com/watch?v=_eOI3AamSm8

The Hunger Games: Catching Fire

Catching Fire er nummer to film i Suzanne Collins Hunger Games triologi. Først film hed bare The Hunger Games og var en kæmpe succes i 2012. Anden film får premiere 22. november 2013 og mon ikke den også bliver en ligeså stor succes. I filmen følger vi fortsat den handlekraftige Katniss Everdeen i hendes udfordringer i at få et bedre liv.

Du kan se en trailer for filmen ligeså snart den er blevet offentliggjort.

The Hunger Games: Mockingjay del 2

Den sidste bog i Suzanne Collins trilogi Hunger Games er delt i to. Det er jo selvfølgelig godt i og med, at vi så får dobbelt så meget tid i dette fantastiske univers, men til gengæld skal vi så også vente helt ind til den 20. november 2015 før end vi får afslutningen på denne spændende serie.

The Hunger Games har allerede noget noget nær samme højde som Twilight filmene og med det store potentiale, der ligger i Suzanne Collins spændende bøger, så er vi sikre på, at trilogien nok skal komme op og konkurrere om at blive én af de mest indtjenende trilogier.

The Hunger Games: Mockingjay del 1

Mockingjay er den tredje og sidste bog i Suzanne Collins trilogi. Ligesom vi har set de seneste år med forskellige andre film, fx Ringenes Herre bliver den sidste film delt i 2. Om det er fordi at der er så meget historie, der skal fortælles eller fordi produktionsstudiet bag film skal tjene nogle flere penge ved vi ikke.

Men vi kan i hvert fald forvente at første del af afslutningen på denne utrolige spændende og medrivende historie får premiere den 21. november 2014.

Så der er i øjeblikket rigtig lang tid til, men vi er sikre på at det vil være ventetiden værd!