Hunger Games

I ruinerne af dét, der engang var Nordamerika tvinger den onde hovedstad i landet Panem dets 12 distrikter til at sende én teenage dreng og én teenage pige til at deltage i årlige spil kaldet for “The Hunger Games”. Spillet er sygelig form for straf for en opstand, der skete for mange år siden og også en løbende taktik fra regeringensside for at sikre, at en sådan opstand ikke sker igen. “The Hunger Games” er tv-reality-game-show, der bliver sendt i hele landet hvor de 24 deltagere må kæmpe på liv og død indtil der kun er én overlevende tilbage. Fra District 12 bliver der sendt Katniss Everdeen (spillet af Jennifer Lawrence) og Peeta Mellark (spillet af Josh Hutcherson) og de bliver mødt af andre spillere, der har trænet hele deres liv for at vinde spillet. Men heldigvis bliver de hjælpet af Haymitch Abernathy (spillet af Woody Harrelson), der en del år tidligere har overlevet spillet og dermed vundet sin frihed.

httpv://www.youtube.com/watch?v=p-5ANq4sAL0

Finding Neverland

I denne film spiller Johnny Depp forfatteren J. M. Barrie og vi følger hvorledes han bliver inspireret til at skrive klassikeren Peter Pan. Efter en trist premiere på hans seneste teaterstykke møder Barrie tilfældigvis fire drenge i Kensington Gardens og som tiden går opstår der et varmt venskab mellem dem.

Barrie viser sig, at være en fantastisk legekammerat og en god faderfigur for de fire drenge og deres fantasifulde krumspring giver ham idéen til et teaterstykke om nogle drenge som nægter at blive voksne – specielt én dreng opkaldt efter den yngste af de fire brødre Peter Llewelyn Davies.

Men det er ikke alle, der synes at Barrie bør være så meget sammen med de fire drenge. Hans kone ender således med at lade sig skille fra ham. Og selv om drengenes moder (spillet af Kate Winslet) er glad for Barrie, så er børnens bedstemor det absolut ikke og hun får sat en stopper for deres leg.

Finding Neverland er en helt igennem fantastisk, sjov, kærlig og underholdende film, der handler om livet, kærligheden, døden og det at blive voksen. Du må på et eller andet tidspunkt få set denne perle!

httpv://www.youtube.com/watch?v=cVLdNA2Qetk

Sleepy Hollow

I denne film møder vi Ichabod (spillet af Johnny Depp) som er en politidetektiv i New York hvis uortodokse metoder og forkærlighed for gadgets gør ham upopulær blandt has kollegaer. Ichabod bliver sendt til en fjerntliggende by ved navn Sleepy Hollow for at efterforske en række bizarre mord. Der er nemlig fundet en række personer døde i skoven nær landsbyen med deres hoveder hugget af.

Ifølge de lokale rygter er der tale om en spøgelsesrytter, som rider igennem skoven og halshugger intetanende og vantro personer, der færdes i skoven. Ichabod nægter dog at tro disse rygter, da han er sikker på, at der må være en mere logisk og naturlig forklaring på disse mord.

Endnu en fantastisk film som udspringer af det gode samarbejde som Johnny Depp har med den skøre instruktør Tim Burton!

httpv://www.youtube.com/watch?v=R6O4Himch7g

Django Unchained

Nyeste film fra Quentin Tarantino er en western-inspireret film. Den tidligere tandlæge Dr. King Schultz (spillet af Christoph Waltz) køber slaven Django (spillet af Jamie Foxx) fri med den hensigt at oplære ham i at være en hans assisterende dusørjæger. Men istedet, så kommer de hen til det sted hvor Djangos kone opholder sig, som er på en en plantage, der har en hensynsløs ejer ved navn Calvin Candie (spillet af Leonardo DiCaprio).

Vi ved ikke så meget mere om filmen på nuværende tidspunkt, men udfra traileren ser den ud til at være en ægte Tarantino film – bliver helt sikkert én af de bedste film i 2013!

httpv://www.youtube.com/watch?v=eUdM9vrCbow