Armadillo

Krigs-dokumentaren ‘Armadillo’ er historien om to unge mænd, Mads og Daniel, der mister deres uskyld i krigen i Afghanistan. Eventyrlystne og med åbent sind tager de fra Danmark på deres første udstationering. Filmen er en rejse ind i de unge soldaters sind og en undersøgelse af, hvad det vil sige at være i krig. Politik møder praksis når det internationale samfunds intentioner om demokratisering og udvikling støder sammen med krigen på mikroniveau. ‘Armadillo’ er et karakterdrevet, psykologisk drama, der undersøger den komplekse og ekstreme situation i Afghanistan.

httpv://www.youtube.com/watch?v=0DDuRraJbOg

I Kina spiser de hunde

Et bankrøveri ændrer alt for bankmanden Arvid (Dejan Cukic). Han bliver dagens helt i medierne, da han under røveriet slår bankrøveren (Peter Gantzler) ned. Derimod blegner hans heltestatus, da han kommer hjem og finder ud af, at kæresten (Trine Dyrholm) har forladt ham. Til gengæld opsøges han af bankrøverens vrede kæreste Astrid (Line Kruse), der fortæller, at de stjålne penge skulle have været brugt til kunstig befrugtning. For at gøre det godt igen, opsøger Arvid sin kriminelle bror (Kim Bodnia), men konsekvenserne heraf er temmelig uoverskuelige….. Broren skal hjælpe Arvid med at røve en pengetransport. Sammen med kokkene Martin og Peter (Nikolaj Lie Kaas og Thomas Villum) vikles Arvid nu ind i en vanvittig række af hændelser i forsøget på at hjælpe det barnløse par.

httpv://www.youtube.com/watch?v=QKVuCfX1A9c