Rambo: First Blood

John James Rambo er en helt, der har kæmpet i Vietnam. Han vender hjem med en æresmedalje, bare for at blive mødt af den negative holdning mange af hans landsmænd har til krigsveteranerne. Efter at have mistet sit job som bilmekaniker, har han store problemer med at tilpasse sig livet som civil, og bruger al sin tid på at strejfe rundt for at finde sin identitet.

httpv://www.youtube.com/watch?v=rjptQSfuTy8

Flygtningen

Harrison Ford spiller den undvegne fange Dr. Richard Kimble, som er blevet fejlagtigt anklaget for mordet på sin kone og som er fast besluttet på at bevise sin uskyld. Tommy Lee Jones spiller Sam Gerard, en nådesløs blodhund af en politichef. De er jæger og bytte. Filmen er instrueret af Andrew Davis (Kapring på Åbent Hav), og deres uafbrudte jagt foregår med sømmet i bund hele vejen.

httpv://www.youtube.com/watch?v=63hdx4iYs7k

The Bourne Identity

En italiensk fiskerbåd samler en mand op fra Middelhavet. Han har hukommelsestab og ingen ejendele, der kan identificere ham. Hans krop er mærket af en række skud og har spor af plastikkirurgi, mens en mikrofilm er indopereret i hans hofte. Det bliver begyndelsen på den identitetsløses mands kamp for at forstå sin egen fortid og for at overleve i det hele taget.

httpv://www.youtube.com/watch?v=2tqK_3mKQUw

Kill Bill

Da den forhenværende elite snigmorder Black Mamba (Uma Thurman) vågner op efter 4 år i koma, kan hun kun tænke på én ting: HÆVN! Hendes tidligere snigmorder kollegaer og chefen Bill fra “The Deadly Viper Assassination Squad” forrådte hende, da de på hendes bryllupsdag brutalt myrdede alle – inklusiv den højgravide brud. Men hvad de ikke vidste, var at de ikke gjorde deres job godt nok! Black Mamba er nemlig tilbage på banen – hendes dødsliste er linet op og under navnet “The Bride” starter Black Mamba sit blodige hævntogt…

httpv://www.youtube.com/watch?v=aT8QZtj1n28