Schindlers Liste

Den charmerende levemand Oskar Schindler ankommer til Polen i hælene på den sejrrige tyske hær. Han gør sig hurtigt venner med indflydelsesrige tyske officerer og benytter sine kontakter til at opbygge en succesrig forretning, baseret på tvangs-udskrevne jødiske arbejdere. Midt i den brændende krig slår han pludselig øjnene op for alle grusomhederne og, som den mindst sandsynlige person af alle, anvender han hele sin formue, alle sine kontakter og sætter sit eget liv i fare for at frikøbe sine jødiske arbejdere og dermed redde 1100 menneskeliv fra gaskammeret. Det var de 1100 Schindler jøder. De tragiske og umenneskelige henrettelser af 6 millioner uskyldige jøder under Hitlers tyraniske styre, er en tragedie som ikke må forsvinde fra folks hukommelse.

httpv://www.youtube.com/watch?v=W74jGQ-CDTE

The Godfather

I ‘The Godfather’ styrer mafiafamiliens overhoved Don Vito Corleone forretningerne på traditionel vis, mens han ser til, at tiderne skifter og nye loyaliteter opstår. Don kontaktes af narko-dealeren Virgil Sollozzo, der ønsker familiens beskyttelse til hans forretninger, men da Don afviser Sollozzo starter en blodig og voldsom krig, da det viser sig, at det langt mere magtfulde familieoverhoved Barzini står bag. Gangsterkrigen får skæbnesvangre konsekvenser i kølvandet på et attentat på Don’en, der sætter ham midlertidigt ud af spillet. Vitos ældste søn, den temperamentsfulde Sonny, må derefter overtage styringen af familien, der nu ligger i en veritabel krig med Barzini-familien.

httpv://www.youtube.com/watch?v=o_DEzxd2R3Y

En verden udenfor

Tim Robbins og Morgan Freeman er det umage par, hvis venskab bliver det bærende element for deres overlevelse i det hårde miljø i fængslet og for deres ukuelige håb og livsmod. Det er en af den slags film, man får lyst til at starte forfra, så snart den er ovre, fordi dens basale budskaber smitter af på tilskueren på en helt uforlignelig måde, som kun ganske få film har evnen til at gøre. Se eller gense den, men se den – du vil med garanti føle dig bedre tilpas bagefter.

httpv://www.youtube.com/watch?v=6hB3S9bIaco

Minority Report

Filmen ‘Minority Report’ foregår i Washington, år 2054. På dette tidspunkt, er der ingen der myrdes. Fremtidige handlinger kan nemlig forudses og de skyldige straffes allerede inden forbrydelsen begåes. I justisministeriets pre-crime enhed samles al bevisførsel, fra billedlige hentydninger til tid, sted og andet håndgribeligt, på basis af visioner fra tre synske væsner – de såkaldte pre-cogs – som aldrig har taget fejl. Chefen for denne tilsyneladende perfekte pre-crime enhed hedder John Anderton, og ingen arbejder hårdere for at sikre enhedens succes og kommende nationale udbredelse end han. Anderton kommer imidlertid selv frygtelig i klemme, da de tre synske pre-cogs pludselig ser ham i deres drømmesyn – Anderton vil begå et mord indenfor de næste 36 timer, og han ved bedre end nogen, at de synske aldrig tager fejl…

httpv://www.youtube.com/watch?v=QH-6UImAP7c