The Amazing Spider-Man

Så er der kommer endnu en spiderman film – og sikke én af slagsen! The Amazing Spider-Man er historien om Peter Parker (denne gang spillet af Andrew Garfield), som er en highschool elev uden nogen rigtig venner og hvis forældre forlod ham som barn. Han vokser derfor op hos sin onkel og tante (spillet af henholdsvis Martin Sheen og Sally Field). Ligesom de fleste teenager prøver Peter, at finde ud af hvem han er og hvordan han blev den person som han nu engang er. Da Peter opdager en mystisk mappe, der tilhørte hans far, begynder han så småt at finde ud af hvorfor hans forældre forsvandt så pludselig, da han var ganske lille. Fundet af mappen føre ham til Oscorp og Dr. Curt Connors laboritorium (spillet af Rhys Ifans), som var hans fars partner.

Der går ikke lang tid før end Peter realisere at spidermans skæbne er tæt knyttet til Connors alterego The Lizard og derfor bliver han nødt til at tage beslutningen om at benytte sine unikke evner til at blive den helt som han var født til at være.

httpv://www.youtube.com/watch?v=-tnxzJ0SSOw

Moonrise Kingdom

Handlingen i Moonrise Kingdom foregår på en lille ø udenfor New Englands kyst i sommeren 1965. Filmen fortæller historien om to tolv-årige, der forelsker sig, laver en hemmelig pagt og som beslutter sig for at løbe hjemmefra. Mens forskellige myndigheder forsøger at finde dem begynder en kraftig storm at nærme sig den lille ø. Dette fører til at det lille ø-samfund bliver vendt op og ned på flere forskellige måder. Bruce Willis spiller den lokale sherif og Edward Norton spiller den kaki-farvede spejderleder. Bill Murray og Frances McDormand spiller den lille piges forældre og derudover medvirker Tilda Swinton, Jason Schwartzman, og endelig Jared Gilman og Kara Hayward som de to børn, der forelsker sig i hinanden og starter hele denne sjove historien.

httpv://www.youtube.com/watch?v=_eOI3AamSm8

21 Jump Street

I denne actionkomedie spiller Jonah Hill og Channing Tatum de to fyre Schmidt og Jenko, der meget gerne vil lægge deres ungdoms problemer bag sig. De beslutter sig derfor for at blive politibetjente. Der går dog ikke lang tid før end deres ungdommelige udseende får dem ind en speciel taskforce ved navn “Jump Street”. Her skal de gå undercover som to highscool-elever og infiltrere den lokale high school i jagten på en hemmelig narkotika-organisation.

Men high school er bestemt ikke lige som de to husker den fra et par år tidligere og de bliver nødt til at gennemleve mange af de samme teenage-rædsler som de gjorde, da de selv var elever på skolen.

httpv://www.youtube.com/watch?v=ISJR4rVO0TQ

A Knights Tale

William Thatcher (spillet af Heath Ledger) er en fattig væbner i 1400 tallets England, som i et øjebliks spontanitet, erstatter sin afdøde arbejdsgiver som deltager i en af middelalderens typiske konkurrencer: Jousting.

Jousting er dog en konkurrence, der kun er forbeholdt riddere og adelige, men da Thatcher vinder konkurrencen beslutter han sig for at fortsætte og deltager snart i en række konkurrencer. Han får hjælp af sine to venner Wat and Roland (spillet af Alan Tudyk and Mark Addy). Han vinder konkurrence efter konkurrence og snart befinder han sig i London, hvor hans evner snart bliver sat på den største udfordring han nogensinde skal komme ud for.

httpv://www.youtube.com/watch?v=zH6U5y086hw