Ondskabens hotel

Hvad er den største rædsel man kan forestille sig? Et slimet uhyre fra en fjern planet? En dødbringende epidemi? Eller er det – som i dette sindsoprivende mesterværk af Stanley Kubrick – angsten for at blive myrdet af en person, der burde elske og beskytte en… et medlem af ens egen familie? Kubrick er medforfatter til manuskriptet, der bygger på en roman af Stephen King. Fremragende skuespilspræstationer, ildevarlsnede omgivelser, Lubricks drømmeagtigt flydende kamera og chok efter chok gør filmen til et mesterværk i den makabre genre. Jack Nicholson spiller Jack Torrance, der kommer til det elegante og øde beliggende Overlook Hotel med sin kone og sin søn. Torrance har aldrig været der før – eller har han? Svaret ligger i et isnende, uhyggeligt tidsspring af galskab og mord.

httpv://www.youtube.com/watch?v=sfout_rgPSA

Ondskabens Øjne

Anthony Hopkins og Jodie Foster leverer blændende Oscar-belønnede præstationer i denne chokerende og kraftfulde thriller. Dette frygtindgydende spændingsmesterværk høstede fem Oscars, blandt andet for bedste instruktør og den eftertragtede pris for bedste film. En psykopat, der kun kendes som Buffalo Bill, bortfører og myder unge kvinder i midtvesten. Efter den devise at erfaren mand er værd at gæste, sende FBI deres agent Clarice Starling (Foster) ind for at interviewe en sindssyg fange, som muligvis kan give dem en psykologisk indsigt og et fingerpeg om morderens handlinger. Fangen er psykiateren dr. Hannibal Lecter (Hopkins). Den geniale men psykotiske Lecter, der har fået smag for kannibalisme, vil kun hjælpe Starling, hvis hun til gengæld afslører detaljer og hemmeligheder fra sit eget indviklede liv. Dette forskruede forhold tvinger Starling til ikke blot at stå ansigt til ansigt med sine indre dæmoner, men fører hende lige i favnen på en vanvittig morder, en så overvældende inkarnation af ondskab, at hun måske ikke besidder modet eller styrken til at stoppe ham. Rædselsvækkende, skræmmende, fascinerende. Denne thriller sætter den standard, som alle andre skal måle sig med.

httpv://www.youtube.com/watch?v=lQKs169Sl0I

Flygtningen

Harrison Ford spiller den undvegne fange Dr. Richard Kimble, som er blevet fejlagtigt anklaget for mordet på sin kone og som er fast besluttet på at bevise sin uskyld. Tommy Lee Jones spiller Sam Gerard, en nådesløs blodhund af en politichef. De er jæger og bytte. Filmen er instrueret af Andrew Davis (Kapring på Åbent Hav), og deres uafbrudte jagt foregår med sømmet i bund hele vejen.

httpv://www.youtube.com/watch?v=63hdx4iYs7k