The Departed

Den helt  nyuddannede betjent Billy Costigan (der bliver spillet af Leonardo DiCaprio) er vokset op med kriminalit. Det gør ham til den ideelle person til at infiltrere byens mafia, styret af mafia-bossen Frank Costello (Jack Nicholson). Det er Billys opgave af vinde Costellos tillid og hjælpe sine chefer (Mark Wahlberg og Martin Sheen) med at få Costello fængslet. Imens har specialdetetiv Colin Sullivan (Matt Damon) fået alles tillid. Ingen ved, at han er Costellos muldvarp i politiet.

De fordækte liv, som krydser hinanden og kolliderer, er den spændende kerne i den omtalte The Departed. Martin Scorsese instruerer et drømmeteam af skuespillere på tværs af flere generationer i en følelsesmættet historie om forbrydelse og konsekvens. Filmen er medrivende filmkunst som man umuligt kan slippe når man først er begyndt at se filmen.

httpv://www.youtube.com/watch?v=SGWvwjZ0eDc

Titanic

Intet på jorden kan måle sig med den storslåede og legendariske beretning om Titanic. Som vinder af 11 Oscars blandt andet for Bedste Film, har denne gribende kærlighedshistorie sejlet ind i hjerterne på biografgængere over hele verden, for til sidst at fremstå som den mest populære film nogensinde.

Den internationale superstjerne Leonardo DiCaprio og Oscar nominerede Kate Winslet funkler som Jack og Rose, de unge elskende, hvis sociale status holder dem adskilt – men som alligevel finder hinanden om bord på R.M.S. Titanic, skibet som ikke kan synke.

Men da luksusskibet kolliderer med et isbjerg i Nordatlanten, bliver den lidenskabelige kærlighedshistorie til en dramatisk kamp for at overleve!Denne skæbnesvangre film om forbudt kærlighed og heltemod, fra den anerkendte filmskaber og mange gange Oscar vinder James Cameron, bliver stående som et ægte filmisk mesterværk.

httpv://www.youtube.com/watch?v=zCy5WQ9S4c0

Shutter Island

I ‘Shutter Island’ spiller Leonardo DiCaprio Teddy Daniels, den ene af to U.S. Marshals, der bliver tilkaldt til en isoleret og trøstesløs ø. Øen huser et nærmest fæstningsagtigt hospital for sindssyge forbrydere, og da en morderske forsvinder fra den lukkede institution på mystisk vis må Teddy undersøge de nærmere omstændigheder. Sporene bliver kun mere forvirrende, som dagene går, og Teddy får stadig sværere ved at skelne sandhed fra løgne blandt indsatte og læger, der ikke altid har samme syn på virkeligheden. Teddy plages endvidere af sine traumatiske minder fra 2. Verdenskrig, og samtidig afskæres øen fra fastlandet af en ødelæggende orkan… og et sted på Shutter Island er en mentalt forstyrret morderske på fri fod. ‘Shutter Island’, der er baseret på en roman af Dennis Lehane (Gone Baby Gone, Mystic River), er det fjerde samarbejde mellem DiCaprio og Martin Scorsese.

httpv://www.youtube.com/watch?v=5iaYLCiq5RM

Inception

I ‘Inception’ er Dom Cobb (Leonardo DiCaprio) en dygtig tyv og den absolutte bedste, når det handler om den farlige kunst at stjæle værdifulde hemmeligheder. Cobb arbejder sammen med et hold specialister om at udtrække hemmelighederne, der hvor folks sind er mest sårbare, i deres dybeste underbevidsthed under søvnens drømmestadie. Arthur (Joseph Gordon-Levitt), Cobbs ven gennem lang tid, tager sig af alle detaljerne, den netop rekrutterede arkitekt-studerende Ariadne (Ellen Page) skaber rammerne i drømmene, og på holdet er desuden identitetsfalskneren Eames (Tom Hardy) og kemikeren Yusuf. Cobbs sjældne evne har gjort ham til en eftertragtet spiller i denne forræderiske nye verden indenfor industrispionage, men den har også gjort ham til en international flygtning og kostet ham alt, han havde kært. Et tilbud fra den succesfulde og rige forretningsmand Saito (Ken Watanabe) giver Cobb en chance for forløsning, men kun hvis han kan opnå det nærmest umulige: implantation.

httpv://www.youtube.com/watch?v=66TuSJo4dZM