Ringenes herre: Kongen vender tilbage

Saurons styrker har belejret Minas Tirith – Gondors hovedstad – i bestræbelsen på at udslette menneskeracen. Det før så store kongedømme har aldrig været i større bekneb for en konge. Men kan Aragorn (Viggo Mortensen) leve op til sit navn og blive det, han er født til? Det sidste store slag nærmer sig, og de mørke styrker rykker tættere og tættere på. Gandalf (Ian McKellen) kæmper en brav kamp for at holde sammen på Gondors nedbrudte hær og får hjælp af Rohans Kong Théoden (Bernard Hill), som gør sine styrker klar til den ultimative kamp.

Men selv med opbydelsen af al deres mod og loyalitet er menneskenes styrker – hvor Eowyn (Miranda Otto) og Merry (Dominic Monaghan) er iblandt – ikke en reel trussel mod Saurons mægtige hær. Trods udsigten til alvorlige tab begiver de gode styrker sig alligevel ud i deres livs kamp med det ene mål for øje at distrahere Sauron, så Ringbæreren har mulighed for at fuldføre sin mission.

Hele Midgårds videre skæbne afhænger af Frodo – den lille, men tapre hobbit, som må foretage en farefuld rejse gennem fjendeland for at kaste Den ene Ring i de altfortærende flammer i Mount Doom. Jo nærmere Frodo kommer sit mål, jo tungere bliver hans byrde, så han må støtte sig mere og mere til sin gode ven, Sam (Sean Astin). Gollum – og Ringen selv – vil sætte Frodos loyalitet på en hård prøve… men også hans medmenneskelighed. Ringenes herre: Kongen vender tilbage er sidste del i det mægtige epos, og det afdækker, hvordan selv den mindste person kan være med til at forandre verden ved at udvise mod, engagement og beslutsomhed.

httpv://www.youtube.com/watch?v=I7YllAOqpF4

Kill Bill

Da den forhenværende elite snigmorder Black Mamba (Uma Thurman) vågner op efter 4 år i koma, kan hun kun tænke på én ting: HÆVN! Hendes tidligere snigmorder kollegaer og chefen Bill fra “The Deadly Viper Assassination Squad” forrådte hende, da de på hendes bryllupsdag brutalt myrdede alle – inklusiv den højgravide brud. Men hvad de ikke vidste, var at de ikke gjorde deres job godt nok! Black Mamba er nemlig tilbage på banen – hendes dødsliste er linet op og under navnet “The Bride” starter Black Mamba sit blodige hævntogt…

httpv://www.youtube.com/watch?v=aT8QZtj1n28

Find Nemo

I det farvestrålende tropiske hav omkring Great Barrier Reef bor klovnfisken Marlin med sin eneste søn Nemo. Marlin frygter havet, mens Nemo, ligesom alle andre unge fisk, elsker at undersøge det. Men da Nemo en dag bliver fanget og havner i et akvarium på en tandlægeklinik, ender Marlin som heltemodig hovedperson i et farefuldt eventyr for at finde Nemo. Marlin får selskab af Dory – en blå kirurgfisk med et stort hjerte, men en elendig kortidshukommelse. De to fisk møder utallige farer, men Dorys optimisme tvinger Marlin til at overvinde sin frygt i kampen for at finde Nemo.

httpv://www.youtube.com/watch?v=wZdpNglLbt8