Apocalypto

Post image for Apocalypto

by Helge Vang Andersen

VN:F [1.9.22_1171]
Hvor god er denne film?

Ingen opgave ser ud til at være for stor for skuespiller og instruktør Mel Gibson. Storstilede episke historier som fx Braveheart og Passion Of The Christ, er blevet Mel Gibsons varemærke og Apocalypto er endnu en af slagsen. Filmen er en visuel pragtoplevelse af meget store proportioner, men er også en nærværende og meget følelsesbetonet film om det lille menneske, der må konfrontere sin største frygt.

Filmen foregår i de sidste dage af Mayakulturens eksistens. Folket er truet indefra af et meget strengt og krævende styre, og udefra af de spanske erobrere, som snart vil udrydde mayaerne for altid. Vi følger den unge Jaguar Paw, hvis idylliske liv i junglen får en meget brat ende, da hans landsby bliver angrebet af Holcanekrigere, som brænder hytterne ned og fører de overlevende ind til deres by, hvor kvinderne sælges som slaver og mændene ofres til Solguden. Meget brutalt!

I sidste øjeblik lykkes det for Jaguar Paw at slippe fri, og så begynder en temmelig voldlig og hæsblæsende jagt gennem junglen, der helt sikkert vil holde dig fast i sofaen mens du hiver efter vejret og ryster!. Filmen Apocalypto har det hele: historie, , store følelser, spænding, flotte billeder og masser af action!.

Apocalypto, 7.5 out of 10 based on 2 ratings