Edward Saksehånd

I den fantastiske film af Tim Burton stifter vi bekendskab med en excentrisk opfinder (spillet af Vincent Price), der på nærmest Frankenstein maner, skaber en ung mand ved navn Edward (spillet af Johnny Depp). Edward har alle dele af en normal krop på nær hænderne. Istedet for hænder har opfinderen udstyret ham med sakse. Det var egentlig meningen at de kun skulle være midlertidige, fordi selvom Edward nemt kan klippe hæk med sine sakse, er det sværere at foretage normale gøremål med dem.

Da opfinderen desværre dør, er Edward overalt til sig selv med sine store og kluntede “hænder”. Efter et stykke tid forbarmer Peg Boggs (spillet af Dianne Weist) sig dog over ham og byder ham velkommen i sit hjem. Selvom Edward nemt kunne dræbe alle dem han møder, er han faktisk en meget venlig person, der bare ønsker at være elsket.

Edwards plejefamilie har svært ved at acceptere ham, men Edward begynder alligevel at blive lidt småforelsket på familiens datter Kim (spillet af Winona Ryder). Og Edward begynder så småt også at blive accepteret af de andre i byen, men da han pludselig bliver beskyldt for kriminalitet forsvinder alle hans venner som dug for solen.

httpv://www.youtube.com/watch?v=qJOwwXGG_GE

Titanic

Intet på jorden kan måle sig med den storslåede og legendariske beretning om Titanic. Som vinder af 11 Oscars blandt andet for Bedste Film, har denne gribende kærlighedshistorie sejlet ind i hjerterne på biografgængere over hele verden, for til sidst at fremstå som den mest populære film nogensinde.

Den internationale superstjerne Leonardo DiCaprio og Oscar nominerede Kate Winslet funkler som Jack og Rose, de unge elskende, hvis sociale status holder dem adskilt – men som alligevel finder hinanden om bord på R.M.S. Titanic, skibet som ikke kan synke.

Men da luksusskibet kolliderer med et isbjerg i Nordatlanten, bliver den lidenskabelige kærlighedshistorie til en dramatisk kamp for at overleve!Denne skæbnesvangre film om forbudt kærlighed og heltemod, fra den anerkendte filmskaber og mange gange Oscar vinder James Cameron, bliver stående som et ægte filmisk mesterværk.

httpv://www.youtube.com/watch?v=zCy5WQ9S4c0

American History X

Derek Vinyard (Edward Norton) er en vred ung mand, som leder en gruppe ny-nazister. Men med tiden begynder tingene at ændre sig for ham. Han tager sit liv op til fornyet overvejelse, mens han sidder inde for uagtsomt manddrab. Da han bliver løsladt, forsøger han nu at holde sin yngre bror (Edward Furlong) ude af den onde cirkel af vold og hævnaktioner. Men det er måske allerede for sent.

httpv://www.youtube.com/watch?v=jXaZENPQrsw

Gøgereden

Med Jack Nicholson i hovedrollen som den frisindede Randle P. McMurphy og Louise Fletcher som den kølige og modbydelige sygeplejerske Nurse Ratched snuppede denne opsigtsvækkende og uhyre spændende fortolkning af Ken Keseys anerkendte bestseller samtlige af de fem store Oscars® i 1975: Bedste film, Bedste mandlige hovedrolle (Nicholson), Bedste kvindelige hovedrolle (Fletcher), Bedste instruktør (Milos Forman) og Bedste filmatisering.

httpv://www.youtube.com/watch?v=2WSyJgydTsA