Snatch

Post image for Snatch

by Helge Vang Andersen

VN:F [1.9.22_1171]
Hvor god er denne film?

Snatch er efterfølgeren til Guy Ritchies meget populære film Lock, Stock, and Two Smoking Barrels som han lavede tilbage i 1998. Snatch er en film med et meget labyrintisk plot som angiveligt handler om en forsvundet diamant. I filmen ser vi historien fra 3 grupperinger, der alle er meget interesseret i at få fat på diamanten, som er blevet stjålet fra en guldsmed i Antwerpen. I den første gruppe finder man de to forretningspartnere Turkish (spillet af Jason Statham, der også lægger voice-over til filmen) og Tommy (spillet af Stephen Graham). De slår sig sammen med Mickey (spillet af Brad Pitt), som er en irsk bokser.

Turkish og Tommy aftaler med Mickey at han skal lade sig tabe i en boksekamp som er arrangeret af en sindsyg gangsterleder Brick Top (spillet af Alan Ford). I det andet ringhjørne er den lige så sindsyge russiske gangster Boris the Blade (spillet af Rade Sherbedgia) som har bedt gangsteren Franky Four Fingers (spillet af Benicio Del Toro) om at placere penge på ham.

Imens så ankommer Avi (spillet af Dennis Farina) til London fra New York og hyre Bullet Tooth Tony (spillet af Vinnie Jones) til at finde Franky, for det viser sig, at det faktisk var Franky, der burde have transporteret diamanten til New York.

En helt igennem svær film at forklare plotten i, men fantastisk underholdende og helt klart én du bør se på et eller andet tidspunkt!

Snatch, 6.0 out of 10 based on 2 ratings